Vejledning i digital nyhedsfotografering
Nedenstående vejledning, er et forslag fra standardiseringsgruppen, som er baseret på et dokument fra Ghent Workgroup. Eventuelle kommentarer til vejledningen kan sendes til standardiseringsgruppen (kankanikke@ddpff.dk).
1] Skyd og gem
1.1. Kompakt kamera
Skyd i JPEG, maximum kvalitet (Bedste, 10 eller tilsvarende)
Farveprofilen bliver automatisk gemt med billedet.
Farveprofilen vil være Adobe RGB eller sRGB afhængig af kameratypen.
Billedet gemmes som JPEG (.jpg) eller TIFF.
Konvertér ikke billedet fra RGB til CMYK. Det gælder også analoge billeder der scannes. Vedhæft (embed) altid farveprofilen.
1.2. Spejlreflekskamera (DSLR)
Skyd i Raw format og gem som JPEG eller TIFF efter optimeringen i Raw konverteren og Photoshop.
Raw konvertor opsætning:
Sæt farverummet til Adobe RGB eller sRGB. Indstil farvedybden til 8 eller 16 bit/kanal og opløsningen til 300 dpi. Hvis der bruges 16 bit, skal billedet ændres til 8 bit i Photoshop (Billede – Tilstand) inden det gemmes som JPEG. Konverter ikke billedet fra RGB til CMYK!
Bemærk at størrelsen er afhængig af kameraet og ikke skal indstilles!
Photoshop indstillinger ved arkivering:
Vedhæft altid farveprofilen. Hvis du er sikker på, at modtagerens system tager hensyn til vedhæftede profiler – brug Adobe RGB. Er du i tvivl – brug sRGB.
2] Skærm opsætning og kalibrering
Hvidpunkt (Whitepoint): 6500 K i omgivelser med blandede lyskilder
Hvidpunkt (Whitepoint): 5000 K i omgivelser med standardiseret lyskilde*)
Gamma 2.2. Skærmkalibreringen skal foretages med professionelle værktøjer.
*) Mest relevant ved arbejde i fotostudie
3] Opsætning af Photoshop til skærmevaluering (min. ver. 6)
Brug følgende opsætning:
Bemærk! Sæt RGB farverummet til det du får fra Kameraet/RAW-konverteren (sRGB eller AdobeRGB)!Indsætningen af ISOnewspaper26v4 ICC profilerne er af hensyn til simulering af avistryk. Konverteringen til CMYK skal ikke foregå her!
4] Navngivning af billedfiler
Brug et beskrivende navn: Fx fotograf initialer_produktion_dato_nummer.extension
Specialkarakterer, mellemrum, punkturtegn m.m., er ikke tilladt i navne.
Brug kun følgende karakterer:
A,B,C,D,E,F,G,H,I,J,K,L,M,N,O,P,Q,R,S,T,U,V,X,Y,Z
a,b,c,d,e,f,g,h,i,j,k,l,m,n,o,p,q,r,s,t,u,v,w,x,y,z
0,1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9
Understregning ( _ ) til mellemrum og punktum ( . ) før filbetegnelsen (extension).
Vær opmærksom på følgende: max. 23 tegn eksklusiv punktum og filbetegnelsen
(max. 28 tegn ialt).
5] IPTC information (skærmdump fra Photoshop CS3)
Følgende IPTC felter bør altid være udfyldte. Bemærk at titlen ikke behøver at være det specifikke billednavn, men snarere hvilken billedserie billedet tilhører:
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Bemærk at felternes placering kan variere lidt fra version til version.
Produktionsdato, korrektionsdato og exif-data (kameraindstillinger) gemmes automatisk.
Tip! Ved oprettelse af IPTC data i en række billeder fra samme serie, kan du gøre følgende:
- Åbn File Info
- Udfyld de relevante felter
- Klik på pilehovedet i øverste højre hjørne og gem en metadata template
- Denne template ligger fremover klar til brug ved at klikke på trekantmærket (i CS4 klikkes på "Import") og kan hentes ind på andre billeder, hvor fx kun "Beskrivelse" skal ændres. Der kan oprettes et vilkårligt antal templates.
- IPTC data kan tilføjes med samme fremgangsmåde i ét hug på flere billeder i Photoshops billedbrowser, Bridge, ved at markere dem og følge ovenstående fremgangsmåde.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse!
6] Billedopløsning og størrelse
Den optimale opløsning for billeder er 300 dpi.
Billedet er umiddelbart OK hvis det er behandlet som beskrevet i RAW konverteren ovenfor. Er billedet gemt som JPEG, kan billedopløsningen justeres som beskrevet nedenfor.
7] Justering af billedopløsning
Vælg “Billedstørrelse” og klik “Nye billeddata” fra (1). Sæt derefter opløsningen til 300 dpi (2). Billedet vil nu optræde i en mere realistisk størrelse i ombrydningen.
8] Udveksling af billedfiler
JPEG eller TIFF kan fremsendes via DVD eller CD, samt FTP eller e-mail.
Dette aftales med udgiveren. Fotografen beholder den originale RAW, TIFF eller JPEG fil.