Lys og farver
Lys og farver
Det er kendt, at sender man lys fra solen gennem et prisme, så vil lyset blive brudt i dets forskellige bestanddele - herunder grundfarverne rød, grøn og blå. Solens lys indeholder alle farver. Lyset består af elektromagnetiske bølger med bølgelængder fra ca. 400-700 nanometer.
Når tingene omkring os får kulør, er det fordi lyset brydes eller absorberes, så ikke alle lysets bølgelængder når vores øje.
Ser vi for eksempel på en rød bil, så er årsagen til, at vi opfatter den som rød, for det første at bilens lak absorberer de blå-grønne bølgelængder og kun reflekterer de røde (dvs. bølgelængder i området 600 til 700 nm). For det andet rammer det røde lys øjets inderside - nethinden - der har to forskellige sanseorganer - tappene og stavene i et samlet antal på ca. 120 millioner.
Stavene er følsomme for farver, og der findes tre typer, der har deres maksimale følsomhed i henholdsvis det røde, det blå og det grønne område. Årsagen til, at bilen opfattes som rød er, at de røde bølgelængder påvirker de rødfølsomme stave. Nerveimpulsen bearbejdes derefter i hjernen i en ikke ukompliceret proces.