Har du tjekket om I har optimale betingelser på jeres indkøb af emballage?

Pressens Fællesindkøb har en samhandelsaftale med Hildebrandt-Emballage, som sikrer dig en rigtig god rabat og fordelagtige betalingsbetingelser. Brug os som din forlængede (indkøbs)arm og træk på vores erfarne folk. Spar tid og penge, og få muligheder, din virksomhed ikke ville kunne opnå alene.

Hildebrandt Emballage A/S er et mindre, dansk firma med en meget personlig og effektiv service – og med en af Europas største grossister inden for emballage i ryggen. Den danske afdeling af Paul Hildebrandt AG leverer et omfattende sortiment på over 50.000 artikler med et stort smil, kompetent rådgivning samt lynhurtig individuel service. 

Køb med ekstra store fordele gennem Pressens Fællesindkøb

Siden 2010 har Pressens Fællesindkøb haft en særdeles god indkøbsaftale med Hildebrandt Emballage, som du kan trække på – og opnå bonus. Samarbejdet startede med en lille specialistopgave og har nu bredt sig til en omfattende aftale, som også dækker leverancer til Færøerne: ”Pressens Fællesindkøb kontaktede os første gang, da kravene til plombering af forsendelser pludselig eskalerede i lufthavnene i 2010”, fortæller Peter Nissen, der står for Indkøb, Salg intern og Disponering hos Hildebrandt. ”Vi rådgav om problemstillingen og løste opgaven, og siden har ringene bredt sig så vi nu er fast leverandør for en lang række af foreningens bladhuse og trykkerier.”

Alle former for emballage direkte fra lager

Hos Hildebrandt Emballage kan du få alle former for emballage til pakkeri og distribution: folier, film, indbinding, stålbånd, karton, pap, papir, boblekuverter, apparater osv. Alt fra én leverandør - direkte fra lager eller specialproduktioner. Just in time. ”Vi lægger meget vægt på at holde alle aftaler til punkt og prikke”, siger Peter Nissen. ”Fra vores lager i Kiplev i Sønderjylland leverer vi inden for 24-48 timer, og ved specialleverancer kan vi trække direkte på de tyske lagre, fx hovedlageret i Hamborg. En del kunder har desuden fået udviklet specialfremstillede varer, hvor de på aftalte tidspunkter får bragt den ønskede mængde lige til døren”.

Stor viden om pakning og distribution

Når du handler med Hildebrandt-Emballage betjenes du af erfarne produktspecialister, der har fingeren på pulsen og kan yde en værdifuld rådgivning. ”Vi går meget op i, at kvaliteten er i top, og at der ikke snydes på vægten fra producenternes side”, fortæller Peter Nissen. ”Noget strækfilm kan fx strækkes mere end det er hensigtsmæssigt, og meget moderne tape er også blevet både smallere og tyndere som følge af de stigende oliepriser. Derfor udspecificerer vi altid det, vi sælger – også på fakturaen. Den gode pris kan alle få øje på, men til et åbent og ærligt samarbejde hører også en synliggørelse af kvaliteten, bl.a. via specificering af art, indhold, vægt, antal osv.”.

Høj indkøbsvolumen giver gode priser

Med mere end 50.000 varenumre kan Hildebrandt Emballage altid tilbyde den bedste kvalitetsemballage til den rigtige pris. Firmaet var bl.a. med til at grundlægge "Pro Stretch", som medvirker til at tykkelsestolerancer indenfor emballager overholdes. ”Vi køber både globalt og lokalt ind for at sikre vores kunder de bedst mulige priser og muligheder”, siger Peter Nissen. ”Vores indkøbsvolumen er ret betydelig, men det har også stor indflydelse på slutprisen, at vi har én erfaren specialist som forhandler aftalerne inden for hvert enkelt produkt, fx karton eller stålbånd. På den måde er vi sikre på at få den bedste kvalitet til den bedste pris.”

Fakta om Firma Paul Hildebrandt:

  • mere end 100 år i emballage
  • over 35.000 kunder i Danmark og Tyskland
  • 200 medarbejdere i 13 ind- og udenlandske afdelinger
  • egen speditionsservice og 50 lastbiler
  • mere end 50.000 varenumre

Peter Nissen

Kontakt Myanne på msj@ddpff.dk for at få del i vores fordelagtige medlemsaftale med Hildebrandt Emballage!

Pressens Fællesindkøb har sikret dig store medlemsfordele for medlemmerne – benyt dig af mulighederne.
 

 

Årligt arkiv